Når man sejler, uanset om det er på åben sø eller langs kysten, er kommunikation noget af det sidste, man tænker på i solskin og let brise. Det er først, når tågen lægger sig, vinden stiger, eller man får brug for at koordinere en landing med hamrende motorer, at en god radio bliver uundværlig. Jeg har sejlet med alt fra fancy, integrerede systemer til billige kassetter fra byggemarkedet. Og jeg må indrømme, at min holdning til håndholdte VHF-radioer har været på et kæmpe pendulsving gennem årene.
Man kan nemt komme til at tro, at alting med batterier og en antenne fungerer lige godt. Men at få fat i en robust, pålidelig radio, der faktisk holder strøm og ikke drukner i det første skvæt søvand, kan være en overraskende udfordring. Det handler ikke om at have det nyeste med flest funktioner, men om at have det, der virker, når det skal. En god sted at begynde søgningen er en specialforhandler, som fokuserer på netop dette udstyr. For eksempel kan du se et udvalg af dedikerede maritim kommunikation på vhfshoppendk.com for at få et overblik over, hvad der faktisk findes derude.
Min første egne håndradio var en billig én. Den virkede fint i havnens læ, men dens signal forsvandt som dug for solen, så snart der var en molo eller et skib i vejen. Det var en lærestreg i, at ‘god nok’ sjældent er god nok når det gælder sikkerhed.
Den primære rolle er ikke at chatte
Vi ser ofte film, hvor folk snakker i radioen. Men på vandet er den primære funktion at lytte. At få vejrmeldinger, at høre trafikken på kanalerne, og at være klar til at modtage sikkerhedsopkald. En radio der er svær at skrue op for, eller som har en utydelig højttaler, gør denne passive, men livsvigtige, opgave til en frustration.
Vandtæt betyder noget andet end sprøjtæt
Mange radioer markedsføres som ‘vandafvisende’ eller ‘sprøjtæt’. For en radio der kan ende i en våd oliejakke eller blive ramt af en solid sø, er det ikke nok. Jeg kigger altid efter en IPX7 eller IPX8 klassifikation. Det betyder, den kan tåle at være under vand i en kort periode. Det er den forskel der kan redde radioen, hvis den vælter overbord. Tro mig, det sker.
Batterilevetid er en købsgrund i sig selv
Der er intet værre end en radio der dør. Nogle modeller lover 10-12 timers drift, men det er ofte under ideelle forhold med lav volumen. I praksis, med koldt vejr og høj volumen for at overdøve motoren, halveres det nemt. Jeg foretrækker nu radioer med almindelige AA eller 18650 lithium-celler. Man kan altid have et ekstra sæt tørre batterier i en vandtæt pose. Proprietære batteripakker kan være svære at erstatte eller lade på båden.
Hvad der virkelig betyder noget på knapperne
Mens store skærme og menuer er fine, er tre funktioner vigtigere end alt andet. For det første en dedikeret, fysisk knap til kanal 16. Man skal kunne ramme den med opsvulmede fingre i handsker. For det andet en klar og kraftig dual/tri-watch funktion, så man kan lytte på to kanaler samtidigt. For det tredje en god, solid støjfjerningsknap for at skære det værste motorbrum fra.
- En enkel knap for kanal 16 (også kaldet DSC eller SOS på nogle modeller).
- En fysisk knap for at skifte mellem høj og lav effekt (1W/5W eller 1W/6W).
- En aflåsningsfunktion, så radioen ikke ændrer kanal ved et uheld i en lomme.
GPS og DSC er ikke bare mærkesager
Digitisk selektiv calling (DSC) med indbygget GPS er en af de største sikkerhedsforbedringer i nyere tid. Det gør det muligt at sende en nødrop med dine præcise koordinater ved et enkelt tastetryk til alle skibe i området. Det er en alvorlig forbedring fra at skulle råbe positionen ind i mikrofonen. Men funktionen er kun så god som den GPS-modtager, den har indbygget. Nogle er langsomme til at få fix, især når de har været slukket i køl. Hvis din radio har DSC, skal du sørge for at få den tilsluttet et MMSI-nummer. Ellers er funktionen værdiløs.
Antennen er halvdelen af radioen
En god radio med en dårlig antenne er en dårlig radio. De fleste håndholdte kommer med en fast, fleksibel ‘gummidue’. De er fine til almindeligt brug, men hvis du ofte sejler i områder med dækning på grænsen, kan en erstatningsantenne med højere gain gøre en mærkbar forskel. Sørg dog for, at den matcher radioens forbindelse (normalt SMA). En for lang eller stiv antenne kan dog være besværlig at håndtere i en lille kabine.
Personlig holdning til reservedele og reparation
Her kommer min kyniske side frem. Jeg vægter, om en radio er kendt og almindelig nok til, at man kan finde klistermærker til batteribokse, erstatningsantenner, og ladeclips i flere år frem. Nogle supermoderne modeller fra nichemærker er svære at holde i live efter garantien udløber. Det er en af grundene til, at jeg ofte ender med at kigge mod de mere etablerede mærker i feltet. De har ofte en længere produktcyklus.
- Kan batteriboksen skiftes af en amatør med en skruetrækker?
- Er der standard O-ringe ved opladningsporten, der kan skiftes?
- Sælger forhandleren selv reservedele, eller skal man på en global jagt?
Valget af en håndholdt VHF er i bund og grund et kompromis. Det er et spørgsmål om, hvor meget vægt og kompleksitet man vil bære for en given niveau af sikkerhed og bekvemmelighed. Min erfaring siger mig, at det simple, solide valg ofte holder længere end det smarte. Find en, der føles god i hånden, hvor knapperne er logiske, og som du har tiltro til kan tage et bump. Resten er detaljer, man lærer at leve med.